Kategori: Uncategorized

Et guldfrø er plantet
der hvor fortiden bor

Det spirer i eget tempo
som et uforstyrret solsystem

/Helga Splidt

Som om begynnelser

vi snakker så mye
om nye begynnelser
om fjerne hemisfærer

om nye veier å fare

alt vi brenner
etter oss

broer over juv
vi ellers aldri kunne forsert
brev vi aldri ville vite av

alt vi gjemmer vekk
for ettertiden
alt vi dekker over

fotefar mellom frender
familier og naboer

og alt vi får
etter alle disse bestrebelser

er fortsettelser

/Runa Adelsten Jensen

Himmelen folder seg ut
trekker seg sammen igjen

du rekker meg ei krukke
i den kan jeg skjule mine arr

ei due letter fra gårdsplassen
den er min letthet
i skumringen

i natt skal jeg kaste steinene
som vi samlet en gang i en myk morgentime

/ Geir L. Pettersen

Ja visst går det eit tog

Ja visst går det eit tog til Hamningberg
frå Vladivostok i aust til Sankt Petersburg i vest
mot Helsinki og nordover til Haparanda,
langs Torneälv og gamle ferdselsvegar som
passerer eit hus i ein liten hage der nokon
dreg frå gardinene mot det store, opne havet
fylgjer fullmånens reise over natthimmelen, sjår
ljoset i andletet ditt, høyrer deg die for fyrste gong

Kyllä

Kyllä. Hamninbergiin kulkee juna
Itäisestä Vladivostokista länteen Pietariin
Kohti Helsinkiä ja kohti pohjoista Haaparantaan, pitkin Tornionjokea ja vanhoja kulkureittejä, ohittaen pienen puutarhan keskellä talon
missä joku vetää syrjään ikkunaverhot suuren
avoimen meren suuntaan
seuraa täysikuun matkaa yötaivaan yli, näkee valon kasvoillasi, kuulee sinun imevän ensi kertaa

/ Johannes Eines

Først trykt i diktsamlingen: Eg lovar alt eg kan komme på no, Publica, 2016

Alternativ solstorm

alt er
ikke alltid det vi tror

motlys i tunneller
skimrende sjø
støvglimt i stuen

meteorologen sier
en solstorm er på vei
vi ser nordlyset
danse på himmelen
over Nuuk

og gjennom
dager og netter
bomber mot Kyiv
missiler mot Rafah

vi hører stemmer
som sier
sang ikke er politikk

alt er
det vi trenger å tro er

/Runa A. Jensen

Vs

Kalkulere
Kverulere
Vurdere
Manipulere

AKSEPTERE

Vs

Dirigere
Kommandere
Harsellere
Hovere

AKSEPTERE

Vs

Moralisere

Fill in

/Sølvin Refvig

Er det starten på slutten at du blir svevndrukken, eg full av sorg. Frakken din så einsam i skapet. Du har ikkje bruk for frakken no, du orkar ikkje ut. Eg stikk handa i lomma trekk ut ein kvit lommeduk. Hadde eg vore Tore Torell skulle eg trylla deg på beina, trylla i deg mat, trylla fram ei kvit due eg sette fri. Torell blei tildelt kongen sin fortenestemedalje i sølv, eg vil gi deg ein medalje, eg vil gi deg gull, men lommene mine er tomme. 

/Lise-Marte Vikse Kallåk

Har dere snakket om døden
spurte pleieren
Den snakket vi aldri om
Vi fylte rommet med musikk
Alle sa det var som å komme inn
i en annen verden

Vi satt ofte foran vinduet
Registrerte tiden i en fugl
som begynte å synge
i grålysningen


/Marit Wangstad Naalsund

livet är
inte till för att begripas
men levas

livet är
inte till för gungstolen
men för en road trip

så jag slänger det mest
nödvändiga i bakluckan

/Eva-Stina Byggmästar
Vill du kyssa en rebell? Wahlström & Widstrand, 2023

DE

KAN

IKKE

BOMBE

VORES

DRØMME

                                                                                                        

/Mohammed Ayoub

Digtet Genopstandelsen optræder i antologien “Hvor kom vi fra”, Aarhus, 2 (uDkAnt, 2024) foruden her på Nordic Lyrics. I antologien indgår flere digte af forfatteren.

det var nå
om noe

vi skulle
frem med fanene

finne
de feite ordene
de røde parolene

det var nå
om noe

og alt vi gjør er
å bli stående
med tomme munner

og frosne tanker

/Runa Adelsten Jensen

Bag tonede ruder mødte Holger Danske og Holger Nydanske, der ikke kendte hinanden, hinanden. Holger Danske kørte i en Mercedes Benz, E55 med Kleemann kompressor, avantgarde-modellen, Holger Nydanske i en Mercedes Benz, e-klasse, 270 CDI, ombygget til en avantgarde-model. Næsten samtidig rullede Holger Danske og Holger Nydanske de tonede ruder ned i hver deres Mercedes Benz. ”Hva´ vil du, skinke!” råbte Holger Nydanske. ”Slap af, perker!” råbte Holger Danske. ”Slap selv af, skinke!” råbte Holger Nydanske. ”Du ka´ selv være en skinke!” råbte Holger Danske. Så råbte Holger Nydanske: ”Du ska´ ik´ fuck´ med mig!” ”Jeg er ik´ bøsse!” råbte Holger Danske. ”Fuck dig, din bøsserøv!” råbte Holger Nydanske. ”Jeg knepper ik´ med amatørdanskere!” råbte Holger Danske. ”Din fucking amatørgangster!” råbte Holger Nydanske. Så råbte Holger Danske: ”Luk røven, eller jeg knepper din mor, den fucking luder!” ”Du ska´ ik´ kalde min mor for en fucking luder!” råbte Holger Nydanske. ”Du ska´ ik´ kalde mig for en fucking bøsserøv!” råbte Holger Danske. Så skreg Holger Nydanske: ”Bøsserøv!” Så skreg Holger Danske: ”Nasserøv!” Så skreg Holger Nydanske: ”Bonderøv!” Så skreg Holger Danske: ”Negerrøv!” Så skreg Holger Nydanske: ”Luk din hvide røv!” Pludselig råbte Holger Danske: ”Har aben ik´ fået banan i dag?” ”Hva´ snakker du om, blegfjæs!” råbte Holger Nydanske. ”Forstår grønthandleren ikke dansk?” råbte Holger Danske. ”Kartoffel!” skreg Holger Nydanske. ”Fremmedarbejder!” skreg Holger Danske. ”Racist!” skreg Holger Nydanske. ”Fejlfarve!” skreg Holger Danske. ”Hvide svin!” skreg Holger Nydanske. ”Sorte hund!” skreg Holger Danske. Din din din…?” ”Det er for resten nogle herrefede fælge, der sidder på din mercer”, sagde Holger Nydanske pludselig. ”Købt dem i Tyskland”, svarede Holger Danske. ”Overvejer same shit til min mercer”, sagde Holger Nydanske. Så sagde Holger Danske: ”De er for nasty!” Så sagde Holger Nydanske: ”De er for nice!” Pludselig sagde Holger Danske: ”Det er for resten nogle superseje spejle, der sidder på din mercer”. ”Købt dem i Tyskland”, svarede Holger Nydanske. ”Overvejer same shit til min mercer”, sagde Holger Danske. Så sagde Holger Nydanske: ”De er for nasty!” Så sagde Holger Danske: ”De er for nice!” Så sagde Holger Nydanske: ”Du er for syg!” Så sagde Holger Danske: ”Du er syg nok!”

/Maja Lee Langvad

Bag tonede ruder indgår oprindelig i Maja Lee Langvads digtsamling Find Holger Danske (Borgen, 2006) og optræder desuden også i Dansk Kortprosa. Antologi (redigeret af Lars Bukdahl og Peter Adolphsen, Dansk Lærerforeningens Forlag, 2023) og her på Nordic Lyrics.

alt de kjempet
alt de drømte om

ingenting kom
av seg selv

hvordan tankene
ble spadd
opp av muld

håp fikk gro
i mørketid

hvordan de
formet et felles
alt dette vi

med en
øredøvende
skuldertrekkende

selvfølgelighet
kaller vårt

/Runa Adelsten Jensen

VIKA 36 (IS)

Mig langar til að sýna þér margblómuðu baldursbránna og hálshvítu bakkasleikjuna.  Alvöru Árna- og Lísurót og dimmu dimmu blákollurnar.

Mig langar til að leyfa þér að máta ekta kráku

og tröllkonufingurbjargirnar tíu nudda sveinskum roðaberjum tásuvogana þína og heyra svo hvað þér finnst

UGE 36 (DK)

Jeg har lyst til at vise dig den storblomstrende strandkamille og den hvidhalsede sletteslikker. Virkelig Arne- og Liserod og de mørke mørke bruneller.

Jeg har lyst til at give dig tilladelse til at prøve en ægte krage

og de ti troldkvindefingerbøl gnubbe drengede rødmebær i dine tåvidder og høre hvad du synes

/ Sölvi Halldórsson (IS) – uddrag fra Disko!f, Nordatlantens Brygge, 2021

eg missi
náttúruna (FO)

millum sólglottarnar
kann eystanvindurin finna
uppá at strúka
mýrifípunum um ennið
tær sveiga í felag á ongini
nikka vælnøgdar
meðan dúnuta hárið ljósnar
takka fyri dagin sum fór

jeg taber
naturen (DK)

mellem solglimtene
kan østenvinden finde
på at stryge
kærulden over panden
de svajer sammen på engen
nikker fornøjet
mens dunede hår lysner
takker for dagen som gik

ég missi af
náttúrunni (IS)

á milli sólargeislanna
getur austanvindurinn fundið
upp á að strjúka
fífunum um ennið
þær sveigja sig saman á enginu
kinka ánægðar kolli
um leið og dúnhárið lýsist
þakka fyrir daginn sem leið

/Dania O. Tausen (FO)

Útgávur, eg missi náttúruna

Disko!f, Nordatlantens Brygge, 2021

EIN YRKING

Taksabilurin stendur uttanfyri
floytar
“eg má avstað nú”
teski eg
meðan eg gnýggi
kjálkan varliga móti tínum
tú hevur ballað teg fastan
inn í dýnuna
inn í Hraunelfina
hjá Þorbjörg
meðan eg læt meg í klæðir
og pakkaði kuffertið
fyrr í morgun
sum hevur tú brynjað teg
við tí sum var rundan um teg
so eingin forstýrir teg
sum liggur tú undir
einari rúgvu av mold
har tað er óvíst
hvussu langt eg skal grava fyri at
fáa fatur í tær
eg óttist at seta spakan í
raka teg
vekja morgungronina í tær
og fáa skeld
eg mussi teg á ennið
og spyrji maðkarnar
um teir kunnu siga góðan morgun við teg
tá teir eru komnir gjøgnum verjuna

ET DIGT

Taxaen står udenfor
fløjter
“jeg må afsted nu”
hvisker jeg
mens jeg gnider
kinden langsomt mod din
du har puttet dig fast
nede under dynen
nede i Hraunelfur
hos Þorbjörg
mens jeg klædte mig på
og pakkede kufferten
før i morges
som om du brugte
alt omkring dig som et skjold
så ingen kan forstyrre dig
som om du ligger under
en bunke jord
hvor det er usikkert
hvor dybt jeg skal grave for at
få fat i dig
jeg er bange for at sætte spaden i
ramme dig
gøre dig morgengnaven
og blive skældt ud
jeg kysser dig på panden
og spørger ormene
om de kan sige godmorgen til dig
når de er kommet gennem dit skjold

Digtet EIN YRKING/ET DIGT er skrevet af Beinir Bergsson (FO)

Disko!f, Nordatlantens Brygge, 2021

Vår

Klukk, sier bekken
Knirk, sier treet
Kom meg i møte, sier våren
En liten barneneve
knuger gule håp

/Ellen Margrete Grong

Før drøymde eg om å reise, eg ville bort. No har eg funne roen. I Sorgens dagbok skriv Roland Barthes at han ikkje har same inntrykket av fridom, som han hadde på reisene før han miste mor si.

Etter to år med pandemi og død, kjenner eg igjen på reisetrong.

Det er fyrste gongen eg reiser utanlands sidan du forlet oss. No er det eg som forlet deg. Ved koffertbandet tar eg opp mobilen, vil ringe deg, seie eg er framme.

Øya er full av støv, sandkorn frå Sahara. Du er jord heime. Eg stryk handa over terrassen, handflata gyllen som soloppgangen. Eg tar på sandalar vandrar ei smal gate for deg.

/ Lise-Marte Vikse Kallåk

Jag känner inte nu längre
igen de döda
De kommer till mig
med förändrande ansikten
Då förstår jag,
det är jag som förändrats
De ser på mig
med stränga och vänliga ögon
Det är ännu
inte för sent

/Göran Sonnevi

För vem talar jag framtidens språk, Dikter, Bonniers, 2022

Fyrst fleire tiår seinare

forsto bestemor
at bestefar eigentleg ville seie
at han var glad i henne
den oktoberkvelden han sa
han trudde det ville bli mykje snø

/ Oddbjørn Aardalen

I dag bliver det besluttet, hvem der skal vinde Nordisk Råds Litteraturpris 2022.

Blandt de nominerede er digter Jessie Kleemann med sin digtsamling om misbrug af naturen, tab af oprindelig kultur og kampen for at finde sin identitet som efterkommer af det grønlandske inuitfolk men nu i en moderne globaliseret verden.

”Moder Arktis lidelse
er det den nye nedsmeltnings istid
nu åbnes for en krigstid for de nye efterkommere
skal vi give dem en hemmelighed eller en tung arv?”

Arkhtocós Dolorôs, Arena, 2021

Læs mere om alle de nominerede hos Nordiskt Samarbete:

Här är de nominerade till Nordiska rådets litteraturpris 2022 (norden.org)

jeg fandt en collage min mor har lavet

forskellige nøgne eller afklædte kvinder, fotografier min far må have taget

henover collagen har hun skrevet: INTERNATIONALE STUDIER

fordi jeg bor på min fars gamle adresse kan det stadig ske at jeg modtager breve tiltænkt ham. fra folk som ikke ved han er død

my beloved tonny

remember me

we met there or there

i remember your daughter

she had the biggest eyes

i can’t even feed my own family

remember we talked about how I should come to denmark to visit you

i can no longer live here

the winter is coming

or the summer is coming

and that will only make it worse

the political situation

no one can make a living

remember how we went to the mountains

how I stayed with you at the hotel

how I took your daughter to the beach

remember how I gave you this or that

a ring/a pair of shoes/

can you help me get to denmark

in eternal devotion

hvis det er kvinder der har skrevet brevet kan der være vedlagt et billede hvor de poserer i undertøj

hvis det er mænd kan der være vedlagt et billede hvor de poserer foran et sted de og min far så har været

jeg har arkiveret breve som dem, lagt dem i et plastikchartek og sat dem ind i en mappe hvor der står papa på ryggen. jeg har skaffet materialet af vejen, så jeg slap for at træffe afgørelse om jeg skulle svare eller smide brevene ud

har været i tvivl, om jeg kunne svare noget der ville være mindre nedslående end et manglende svar

i´m sorry to inform you that my father is dead. hope you´ll find your way out

my father who may or may not have been a total fuckface is dead and i can´t help, sorry

det er omfattende, de ting ens far har lavet i verden

Udsnit fra digtsamlingen ”Det nemme og det ensomme” af Asta Oliva Nordenhof (Basilisk, 2019), som her indgår i Projekt Rødder og Ruter.

Då eg sykla nedover bakken
på veg til butikken
kjende eg den gode gleda
over at kroppen fungerte.
Og gleda over at kroppen
og sykkelen fungerte
så fint saman.
Og at sykkelhjula og vegen
fungerte så perfekt saman.
Og at hjula og vegen og
lufta og fuglesongen
fungerte så godt saman.
Og at fuglesongen og lyset
i lauvet fungerte
så finfint saman.
Og at angen frå syrinbuskane
og lyset i hjarta mitt
fungerte saman på ein
slik måte at ein nesten
skulle tru at me var
ein einaste stor
familie heile gjengen.

/Helge Torvund

Hånden løber
gennem vindaks
gennem pandehår
gennem sandjord

Vejen løber
gennem majsmark
gennem granskov
forbi udhuse
med grå eternit på taget

Vinden løber med
sætter alting i bevægelse
og jeg læner mig
op imod det hele
for at huske
dem vi var

/ Jane Aschlund

Jeg smiler til gamle damer
så de ikke tror
at alle udlændinge er varyler
jeg smiler til kvinder med tørklæde
så de ikke tror
at alle danskere er xenofober
en mellemmand
uden tilhørsforhold
der febrilsk forsøger at bygge bro
for at undgå at drukne

/Mohammed Ayoub

Digtet “Smil til verden” stammer fra digtsamlingen ”Jeg bliver kun dansk hvis jeg griber ordet”, Byens Forlag, 2021 (2. oplag) og indgår her i Projekt Rødder og Ruter.

det var ikke bare
de store begivenhetene

det var latteren
de vare samtalene
de forsiktige klemmene

de små øyeblikkene

som smøg seg inn under
huden når ingen andre
så og tiden sto stille

det var dette de ga oss

det var vinduer
mot verden i går
i morgen og overmorgen

det var utsikter inn
i hvem vi er og vil være

vi som skal komme etter

/Runa Adelsten Jensen

Eg bad farfar skrive
i minneboka mi

Han skreiv ikkje
Han limte inn eit bilete

Farfar står ved alléen
på garden

Held meg i handa
vesle kusine på armen

På biletet, farfar si handskrift:
«Lyckliga gatan»

/Ellen Margrete Grong

Det var en av de sista varma kvällarna
Hon stod på trottoaren och vinkade oss till sig
Omkring henne två ivriga småflickor
och hon som pekade mot en blomsterbuske
Titta! Man ser dem aldrig här, men i våra länder…
Vi betraktade de lila klasarna
han och jag, från varsin kontinent
och hon, som av brytningen att döma
för länge sen lämnat en tredje
Och svärmen av kartfjärilar fladdrade fram
andra somrar, andra breddgrader
en rörelse i skymningen som förband oss
en negation som reste ett hem

/Athena Farrokhzad

Dikten “Fjärilsland” indgår i diktsamlingen
”I rörelse” ( Albert Bonniers Förlag, 2019)
och här i Projekt Rötter och Rutter.

Jeg kommer fra kaos og krigshærgede byer
jeg kommer fra harmoni og velfærdssamfund
jeg kommer fra morgenbøn og manakish
jeg kommer fra stegt flæsk med persillesovs
jeg danser dabke til arabiske bryllupper
jeg danser tæt med piger på dansegulvet
jeg kommer fra omsorgssvigt og slående argumenter
jeg kommer fra Frejas sal og fredsommelighed
jeg drikker helligt Zamzam fra Mekka
jeg drikker hedensk humle fra gamle Danmark
jeg kommer fra en anden planet
jeg kommer fra det samme sted som dig

/Mohammed Ayoub

Digtet ”Hvor kommer du fra” indgår her i Projekt Rødder, og det stammer fra digtsamlingen ”Jeg bliver kun dansk hvis jeg griber ordet”, Byens Forlag, 2021 (2.oplag).

Det motsette

Eg prøvde å tenkja på
kva som er det motsette
av bomber

og enda opp
med å tenkja på korn.

Korn som veks så stille
og som kan vaia
så vakkert i vinden

og som kan
gje oss brød.

/Helge Torvund

Eg lurar på om far min
om han hadde levd 
og det var krig her
om han hadde blitt igjen eller
om han hadde sagt berre reis du
og eg hadde sagt eg reiser ikkje utan deg
om han hadde blitt med då
Det tenker eg på no når eg ser ein gamal mann bli leidd
og støtta på grensa til Polen
av det som kan hende er dotter hans

/Lise-Marte Vikse Kallåk

I dag er det verdens poesidag.
Folk samles denne dagen i bakrom, på kjøkken og på biblioteker.
Hvis ikke noen har bombet dem i mellomtiden.
For å hylle språket deres.
Kledd i poesi.

I anledning dette er her et utdrag fra et dikt av den samiske poeten Mary Ailonieida Sombán Mari, som er nominert til Nordisk råds litteraturpris 2022.

Som same skriver hun om å miste identitet og tilhørighet.
Om betydningen av språk.

Karoline Brændfjord mottok Tarjei Vesaas´debutantpris våren 2021.
Diktene hennes er preget av følsom sanselighet:

Mot Tretoppene
Det kan høres på subbingen at det er jeg som arbeider
med å tenka verden lys

skenet från den ena lyktstolpen visar vägen till nästa
men i mitt område står varannan lyktstolpe i mörker
vi tänder ljus för alla som slocknat
den här världen börjar bli kall
det är svårt att känna sig hemma
jag söker mig i alla språk jag har på min tunga
i luften i min lunga
på bänken
vid gungan
i kaffet, i dumlen
på AW och på Villa villekulla
i Sara
i سارة
i Pippi och Bab Al hara
mellan avspark och avsked
mellan medborgarskap och utvisningsbesked
mellan strålkastarljus och bakom höghus
i månen och solen
i östersjön och genpoolen
i jag vill leva och dö i norden
på kryckor i mitt modersmål …

Etter 22. juli
etter at vi blei sprengt i filler
etter at fredagen fall ut av hendene på oss
etter at vi måtte lære oss norsk på ny
etter at sorga strekte seg heilt opp til håret
etter at dagane tok til å regne ned over oss
orda overlever ein 9mm glock
kjærleiken er kraftigare enn ei 500 kilos bombe
å halde hender er mektigare enn ladegrepet
eit lite kyss er viktigare enn 1500 sider med hat
eit vi er så mykje meir enn eit eg
det kjem eit nytt 22. juli, det må jo det
ferja skal frakte fleire bankande hjarte over
telta skal bli slått opp på grønt gras
morgonsola skal kysse øya vaken
hei, hei, på tide å stå opp og endre verda

Lotta Olsson skrev en krönika i Dagens Nyheter 2/6 2021 om översättningar av barnböcker: https://www.dn.se/kultur/lotta-olsson-snart-har-engelska-blivit-det-enda-sprak-vi-tror-att-vi-forstar/
Olsson refererar till Astrid Lindgrens bokhylla där det fanns böcker på flera olika språk. Olsson skriver “Tyskan blev ju av förklarliga skäl mindre populär efter kriget, och engelskan växte. Men när försvann vår förmåga att läsa norska och danska?”
Jag har funderat över samma sak fast kanske från ett annat håll. Jag tillhör en helt annan generation än Olsson och visst fick jag läsa en text eller två på norska och danska i grundskolan men jag har varit långt ifrån att kunna läsa flytande och ta till mig litteratur och poesi på mina systerspråk. För det krävs det nämligen övning, mycket mer övning än vad jag har haft. Men det ska det bli ändring på nu.
Här kommer också en lyrisk reflektion på temat:

“Naturen kjem først, men også sist (..)
Før oss var naturen, etter oss vil det vere naturen eller det som er igjen av den” skriver Julie Holdal Hansen og Eirik Vassenden i forordet til boken
“Inn i naturen: 101 norske dikt” (Samlaget, Oslo, 2018).

Her finner du diktet “Hyss” av Rolf Jacobsen (1907-1954).
Diktet ta tak i vår ibuande tendes til å setje oss over alt anna.

Hyss sier havet
Hyss sier den lille bølgen ved stranden, hyss
ikke så voldsomme, ikke
så stolte ikke
så bemerkelsesverdige.
Hyss
sier bølgekammene som
flokker seg om forbergene
strandbrenningene. Hyss
sier de til menneskene
det er vår jord
vår evighet.

Det här året skulle Tomas Tanströmer fyllt 90 år. Vi är nu i maj månad.
Här kommer dikten “April och Tysnad” ändå.

Våren ligger öde.
Det sammetsmörka diket
krälar vid min sida
utan spegelbilder.

Det enda som lyser
är gula blommor.

Jag bärs i min skugga
som en fiol
in sin svarta låda.

Det enda jag vill säga
glimmar utom räckhåll
som silvret
hos pantlånaren.

Sorgegondolen, 1996.

Ny digtsamling af Knud Sørensen som altid skriver i tæt samklang med naturen på Mors.

Digtet “En lykkedag” er første digt i samlingen: